Som folkeskolelærer bliver man nødt til at se læring hos børn og unge som en holistisk process. Man kan ikke nøjes med blot at koncentreres sig om, hvilke fag der skal stå på skoleskemaet, eller hvor hvor mange timer børnene skal have. Hvis vi gerne vil gøre den næste generation endnu bedre, er der en række fejl i folkeskolen som vi skal have rettet til. Her kan vi passende lære af udlandet. Her kommer der derfor 3 af disse fejl som vi i min bog begår i den danske folkeskole.
1: Vores børn har for mange timer på skolebænken – flere timer betyder ikke bedre elever
Den første store fejl som vi begår i folkeskolen i disse år er, at vi fokuserer og har fokuseret alt for meget på at vores unge skulle have flere timer. Med min erfaring vil jeg sige at det til en hvis grad var korrekt, at man behøvede lidt flere timer sammenlignet med hvad man havde for 15 år siden, men det betyder ikke, at den rigtige løsning ville være at drastisk øge antallet af klassetimer både på uge- og årsbasis. Vi har i dag ikke støtte fra mange forældre til en heldagsskole, hvilket er klart, da børnene bliver kørt trætte af de mange timer, de mange lektier og ikke mindst fordi, at det bliver sværere i mange byer at bruge tid på fritidshobbyer som er afgørende, særligt for de børn, hvor en boglig uddannelse aldrig kommer på tale.
I Finland har man langt færre timer og mindre fokus på lektier, men stadig nogle af de dygtigst elever i verden. Dette giver god mening, da børn nemt kan blive udsat for kognetgiv overbelastning. Det vil sige, at man har en grænse for, hvor meget man kan proppe ind i hovedet på børn uden, at det ryger ud af ørene på dem igen.
2: Der er ikke fokus på kost og motion i samspil med hinanden
En anden ting som vi ikke har tænkt ordentligt igennem i folkeskolen er, at hvis man skal have de unge til at dyrke mere motion, hvilket er glædeligt, så bør man også sætte ind over for, hvilken mad de putter i munden. Den bedste løsning her ville både være at man fik endnu mere fokus på hvad der ryger i madpakken, eller at man fik etableret kantineordninger på de skoler, der har et så stort antal elever til at bære det. Kosten er afgørene for et barns trivsel, men dette er et område man ikke vil røre fra politisk side fordi økonomien på skolerne er meget forskellig, men netop dette afspejler sig også i de forældre som folkeskolen i dag forsøger at hjælpe.
Særligt børn fra dårligt stillede familier ville have stor gavn af at deres børn fik noget ordentligt at spise hver dag – for det er langt fra alle børn der gør det derhjemme.
3: Der er for lidt konsekvens i pædagogikken
En tredje ting som folkeskolen gør forkert i dag er, at man ikke bruger nok konsekvens pædagogik. Selvom at folkeskolen skal omfavne næsten alle børn, så nytter det ikke noget at en elev næsten kan gøre som det passer ham eller hende, uden at det får konsekvenser for skolegangen.
Her taler jeg både om elever som aldrig har set skyggen af opdragelse eller konsekvens i hjemmet. I min bog er opdagelsen noget som forældre skal stå for – men sådan er det langt fra i dag.
Nogle børn bruger både et sprogbrug, hvor man i gamle dage var blevet banket gul og blå for at sige langt mindre. Jeg mener selvfølgelig ikke at man skal slå børn, men såfremt et barn slår sine medelever, sine lærere eller kalder sine lærere for ‘ludere’ eller det der er værre. så skal det have en konsekvens. Hvis børn kommer fra et hjem, hvor man kan gøre næsten alt uden at det har konsekvenser, så gør vi faktisk børnene en bjørnetjeneste ved ikke at sætte hårdt mod hårdt. Hvis ikke folkeskolen gør noget ved disse ting, så vil det ikke overraske mig, hvis endnu flere børn i fremtiden ville vælge en privatskole. Og det ville være en stor skam!