Skal skilsmissebørn bo mest hos mor eller far?

I mit arbejde som folkeskolelærer omgås jeg med en del skilsmissebørn, hvor der er stor forskel på, hvordan skilsmissen påvirker dem. Der er nogle børn, der hurtigt vender sig til den nye tilværelse, mens andre børn har problemer socialt som en konsekvens af skilsmissen.

En stor del af det skyldes rammerne, som forældrene sætter op, da børn har brug for trygge rammer derhjemme.

I denne artikel vil du lære omkring den nyeste forskning om emnet, samtidig med at jeg giver mit syn på sagen.

Forskerne anbefaler en ligelig fordeling

Et nyt svensk studie fra 2017 har undersøgt, hvordan 5000 børn i alderen 10 til 18 år bor, og har kigget på, hvem der har det bedst.

Studiet viste, at børn, der bor lige meget hos far og mor er mere sunde, har det bedre socialt og er psykisk stærkere. Jeg er klar over, at der er tilfældene, hvor enten mor eller far ikke er i stand til at tage vare på barnet, men det er mindretallet.

I langt de fleste tilfælde vil det være meget bedre for barnet, hvis barnet bor delvist hos begge forældre.

 

Barnet har brug for både en mor og far

Årsagen til at det er vigtigt, at barnet både har kontakt til både deres mor og far er, at de både har brug for et kvindeligt og mandligt forbillede. En mor er meget bedre til at tale omkring følelser, og giver en kærlighed, som ikke kan fås af andre. Fædrene bliver ofte overset, men alle børn har brug for at have deres far i livet der kan vise dem, hvordan man sætter mål, arbejder hårdt og kan hjælpe dem med at få succes i livet.

Den faderlige kontakt er især vigtig for drenge, der har brug for at have kontakt til en mand i livet. Ligegyldigt hvor meget mødre prøver, vil de aldrig kunne give den samme støtte som fædrene giver.

Hvis ikke børnene har både deres mor og far, får de ikke en komplet oplæring, hvilket skaber problemer for dem i skolen og senere i livet.

 

Sæt jeres problemer til side og sæt barnet i fokus

Ligesom barnet har brug for begge forældre, har de også brug for at se deres forældre kunne snakke sammen.

I kan ikke have samme forhold, som i havde tidligere, men der er ingen grund til, at i skal være uvenner. Barnet kan meget let mærke, hvis I er uvenner, hvilket kan skabe sociale problemer for barnet senere i livet.

Det er derfor vigtigt, at I sætter jeres egne problemer til side og tænker på, hvad der er bedst for jeres barn. Den bedste måde, at sætte jeres egne følelser til side er ved at tænke på dit barn, når du er sur på din eksmand eller ekskone.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *