Fem forfattere du bør introducere dit barn for

Hvis man gerne vil give sit barn en god start på sin skolegang, er det afgørende at dit barn på forhånd har en god forståelse for både at læse og skrive. Den bedste måde at vække denne interesse hos dit barn er derfor ved at læse højt for dem i en tidlig alder. Dette hjælper dit barn til at udvikle deres sprog og deres forståelse for bogstaver. Men hvem skal man vælge som forfatter at introducere sit barn for på dette stadie? Jeg giver her mine bedste bud.

1: H.C Andersen – Den grimme ælling eller fyrtøjet

En af de første forfattere som man bør præsentere sig barn for er H.C. Andersen. Grunden til dette er ikke blot at han er dansk men at hans eventyr – selvom de er alvorlige – fortælles i en meget børnevenlig tone, hvis man undlader Pigen med svovlstikkerne. Imodsætning til for eksempel Brødrene Grimm er H.C Andersens eventyr langt mere børnevenlige. Her kan man med fordel starte med klassikeren Den Grimme Ælling, Fyrtøjet eller Kejseren Nye Klæder.

2: Astrid Lindgren – Pippi Langstrømpe

Næstefter H.C Andersen kan man med fordel findes gode gamle Astrid Lindgreen frem. Og selvom er er mange bøger at vælge imellem så er Pippi Langstrømpe altid en af børnenes helt store favoritter selv i en meget ung alder. Derudover er sproget meget simpelt i Pippi Langstrømpe hvilket gør at børnene har let ved at følge med. Derudover er der masser af gode billeder som holder børnene underholdt fra start til slut.

3: Mark Twain – Tom Sawyers eventyr

I takt med at dit barn bliver ældre er det vigtigt at præsentere dem for noget litteratur som matcher dem. I starten er det altid vigtigt at historierne har et simpelt sprog der er let at forstå alt imens at historierne skal være underholdende og lette at relatere til og hvis der er en forfatter der mester dette så er det Mark Twain. Her er særligt bøgerne om Tom Sawyer og Huckelberry Finn nogle af de mest tidsløse børnebøger. Sproget er simpelt og historierne er fulde at både humor og ikke mindst spænding. Dette er også bøger som man med fordel kan lære sine børn at læse ud fra.

4: J.K Rowling – Harry Potter bøgerne

Næst efter Mark Twain ville jeg anbefale jer at introducere jeres børn for Harry Potter. Grunden til at man skal vente med Harry Potter er at både handlingen og universet samt ikke mindst sproget er mere komplekst at forstå for et barn end de øvrige historier på listen. Derudover er historierne noget længere og derfor kræver det at både du og dit barn evner at komme igennem en bog på imellem 3-500 sider. Historierne er dog så gode i sig selv at de bør være en del af ethvert barns barndom.

5: Alexandre Dumas – De tre musketerer

Den sidste forfatter som jeg vil anbefale jer at introducere jeres børn for er Alexandre Dumas. Navnet siger ikke alle noget, men hans historier i form af De Tre Musketeer og ikke mindst Greven af Monte Cristo er to af de mest tidsløse eventyrer der nogensinde er skrevet. Her kræver det dog at dit barn kan forstå den historiske kontekst for at få et maksimale ud af oplevelsen og bør måske af denne grund først introduceres til dit barn, når det har nået en vis evne til både at læse og forstå.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *